Fed dag i neuro

Har haft en mega fed dag på neuro ICU (intensive care unit) i onsdags.
Jeg mødte kl. 8 og troede jeg blot skulle fortsætte med det der hjernedøde introprogram som jeg skulle de sidste dage. Men jeg blev faktisk ”buddyed up” med en sygeplejerske og fik lov til at arbejde med en bevidstløs, respiratorpatient. Rob, sygeplejersken, gav mig lige en lille guide til deres respirator (det havde jeg godt nok hørt to gange før nu, men gentagelse fremmer jo også forståelse); hvordan de fungerer hvad man skal være obs på. Men jeg fik da endelig lov til at få noget i hænderne. Jeg undersøgte min patient og skrev ned hvordan hun scorede med GCS (Glasgow Coma Score), fik undersøgte pupilrefleks, blodsukker, tog en blodprøve (det blev en lidt blodig affære, men det var jo også første gang) og tog patienten kortvarig af respirator. Hun kunne nemlig godt selv trække vejret gennem hendes trachy, men hendes åndedræt er stadig for overfladiske til at hun må komme helt af med respiratoren, så vi prøver at afvende hende. Det gik der så en formiddag med.
Middagspause
Efter pausen underviste Elaine, som er Nurse Educator på vores afdeling, to andre nye sygeplejersker og mig, i hvordan man læser CT og MRI scanninger. Hun viste os en masse fine billeder fra forskellige patienter på afdelingen og forklarede hvordan de forskellige symptomer kunne forklares ud fra ct/mri scanningerne. Meget spændende og lærerigt.
Da klokken nærmede sig 15 blev der meldt en meget dårlig patient der skulle komme med helikopter, da hospitalet som patienten først kom til ikke havde det rette know-how til at behandle hende. Vi fik sendt en CT scanning, som jeg faktisk godt kunne se på hvad der var galt. Patienten havde nemlig en meget stor hjerneblødning, hendes ventrikler i hjernen var helt fyldt op med blod, så der var opstået et meget stort tryk inde i hjernen, som skulle aflastes snarest muligt.
Da patienten så kom, stod der to neurokirurger klar ved en seng til at bore et hul i patientens hoved (!!!), for at lægge et kateter ind i ventriklen og gennem dette lade blodet løbe ud af hjernen. Patienten var bevidstløs ved ankomst, blev med det samme lammet med medicin og så blev der ellers boret. De brugte sådan et håndbor, hvor man står og trykker bagfra med den ene hånd og drejer boret med den anden. Hulet havde ca. en diameter som min pegefinger til sidst og trykket var faktisk så stort inde i kraniet, at hjernen blev presset ud af hulet (ikke meget, men det kunne da ses, når man kiggede ned i hulet). Hjernenmassen er meget blød så lægerne kunne faktisk bare føre kateteret gennem hjernen ind i hulrummet i hjernens indre (det beskadiger hjernen let, men det er et bedre alternativ end slet ikke at gøre noget). Og så kom da også en del blod ud af slangen, men den skulle lige syes på plads under patientens hovedbund så den ikke bare lige kunne falde ud igen. Så blev der målt et ICP (Inter Cranial Pressure) på næsten 50, hvor det normalt er mellem 2 og 10, så den var rimelig gal og hun kom med det samme på OP, hvor hun skal have lukket det aneurisme (udposning på karvæg, som ikke er så stabil som resten af blodkaret), som var årsagen til blødningen. Klokken var nu næsten blevet 18 og jeg havde haft fri siden 15-16, men det var da det hele værd.
Glæder mig til at se hvordan det bliver de næste dage. Håber i har det godt alle sammen!