1. Dag

Så fandt jeg noget internet jeg kunne bruge :-).
Internet er super dyrt her i kære AU, så jeg sidder på Mc Donalds som ligger ved siden af mit hospital og bruger deres net. Det er gratis herinde, nok fordi det er så dyrt at købe det privat og på den måde lokker de kunder til :-)
Nå, men jeg må nok lige starte ved begyndelsen.
Jeg tog af sted til Frankfurt fredag morgen, hvor jeg ankom uden stort besvær henne på eftermiddagen. Næsten morgen gik turen til lufthavnen hvor jeg meget uspektakulært fandt min checkin counter og så kom i flyet, der lettede kl. 11 med mig ombord.
Så ankom jeg 5 timer senere, til Abu Dhabi kl. 20.15 lokaltid. En meget fed lufthavn, med et kæmpestort kugleformet centrum, med små blå og hvide kakler lagt i mosaik fra gulv til loft. Men jeg havde ikke så meget tid, da mit næste fly tog af sted kl halv elleve. Dog fandt jeg noget internet da jeg stod og ventede så det var også hygge.
Men så skete der noget spændende!
Da jeg kom hen for at få min boarding pass (seddel med pladsnummer på), blev jeg opgraderet til business class uden åbenlys grund. Manden kiggede bare på mit ticket, skrev noget i sin computer og så var det ”my lucky day” som han formulerede det. Jeg var mega glad og fik så også lov til at komme ombord på flyet som en af de første, så jeg kunne sætte mig ordentlig tilrette før vi lettede. Business class er rigtig dejligt, man kan lægge sædet næsten helt vandret, kan spise hvornår man vil og har en dejlig ro omkring sig (+personlig betjening af stewardesserne hehe).
Så stod den ellers bare på film, musik, mad og afslapning, mens jeg ventede på at komme til Sydney. Det skete så også efter 13 timers flyvetur. Der var ikke særlig mange turbulenser, men jeg kunne da se et vaskeægte tordenvejr gennem vinduet, med en 10-20 lyn per minut, meget sejt (vi var langt nok væk så der var ikke noget at mærke).
Så kom man endelig til Sydney kl. 19:30 om søndagen. Først skulle jeg jo af flyet igen, det gik ekstra hurtigt, fordi jeg jo var i business class og måtte forlade flyet efter 1st class. Min kuffert var nemt at finde fordi den var gul hehe og så stod jeg i kø for at komme gennem karatænen, som kigger om man har mad eller lignende med, som kunne ødelægge den australske flora eller fauna. Det havde jeg heldigvis ikke.
Jeg havde sendt min ankomst tid til vores australske koordinator Christine, men tilsyneladende havde jeg skrevet den forkerte tid, fordi jeg først blev hentet en time senere, så jeg havde go tid til at klæde om på toilettet og lige at kigge hvad Sydneys lufthavn havde at byde på hehe.
Chris kom så ved en halv ni tid og sammen med en af de andre studerende som også var kommet til Sydney lidt efter mig. Sammen blev vi kørt ud til Callan Park House, hvor jeg skal bo for resten af opholdet. Jeg havde faktisk glemt, at man i Australien kører i den forkerte side af gaden, så jeg blev lige lidt chokeret da Chris kørte den, for mig, forkerte vej ind i diverse kryds .
Men jeg kom frem til Callan Park, som er en Park lidt udenfor Sydney centrum i en forstad der hedder rozelle (Skriv ”-33.865875,151.165603” i googlemaps, så kan i se hvor jeg bor henne). Inde i parken er der en del bygninger som tidligere været en del af et psykiatrisk hospital, men det har i nogle år nu fungeret som bosted til udefra kommende studerende og sygeplejersker.
Jeg mødte lige en af vores security guards som lige briefede mig omkring et par småting og gav mig min nøgle. Så fik jeg endelig lov til at kigge på mit værelse. Ikke noget specielt, en seng, en kommode, et køleskab, et skab. Jeg er på 1. Sal og gennem et stort gulv til loft vindue kan jeg kigge ud på en balkon, hvor man kan side og hygge (der er tag over den så man bliver ikke skoldet af at sidde der.)
Kort efter jeg var ankommet, mødte jeg de 3 danske piger der også bor på Callan Park House. Louise, Maria og Jaqueline. Sammen med Louise og Jaqu smuttede jeg ud og hentede en kebab som blev min aftensmad. Det var en ordentlig gåtur på en 2-3 kilometer, fordi det var så sent at alt var begyndt at lukke. Men det var dejligt at komme ud og høre alle de mærklige lyde som dyrene siger her i landet hehe. Lille sjov detalje: Der er en masse flagermus i parken ved vores hus. Så der er masser af ”skrig” om aftenen.
Nåja, vejret: Det var åndsvag varmt (30°) og fugtigt hernede. Mere senere.
Men det var så den allerførste dag. Jeg fortsætter med resten af tiden op til nu i det næste indlæg. Puha, det er nogle laaaange indlæg.
Snakkes!