Week off!

Så blev det tid at holde en uge fri!
Det er fordi vi har været i klinikken 5 dage per uge de første 5 uger i stedet for de almindelige 4 dage + 1 studiedag derhjemme.
Vi har gemt vores studiedage indtil vi kan få en hel uge fri og det er rigtig dejligt :-).
De tre piger er taget på en lidt større tur til Melbourne, mens jeg har foretrukket at blive i Sydney og undersøge byen lidt nærmere :-).

Tirsdag tog jeg til opera huset og deltog i en tur af bygningerne. Samtidig købte jeg billetter til Ode to liberty d. 31 marts. Opera huset er virklig flot og meget gennemtænkt bygget op. På turen fik vi vist hvordan Jørn Utzon blev til operaens arkitekt, hvordan han kæmpede med at få lavet et design, der kunne realiseres og hvordan han til sidst forlod projektet pga. uoverensstemmelser med Sydneys bystyre. Meget interesant.

Efter turen tog jeg på en gåtur på sydneys nord kyst. Det var meget nemt, fordi Operaen ligger lige op af Central Quay, hvor en masse færger går fra over på den anden side af den bugt som Sydney ligger ved.
Jeg har taget tonsvis af billeder men har glemt at tage dem med til den her internetforbindelse, så det bliver en anden gang jeg uploader dem.
Vejret var overraskende godt; ikke en sky på himlen, og de havde lovet regnvejr... Jeg stoler ikke længere på den australske vejrudsigt :-).
Men efter en masse go udsigt og fire timers gåtur, var jeg ikke kommet til min egentlige destination endnu og jeg kunne se at jeg nok ikke ville nå det før den sidste færge hjem var taget afsted. Så jeg tog en bus til den nærmeste færge og tog ind til Sydney igen. Herfra var det kun en kort bus tur hjem igen.
Og jeg kan røbe at jeg var riiimlig træt :-). Så efter et dejligt bad og lidt aftensmad faldt jeg i seng og sov indtil onsdag eftermiddag. Onsdag gik med at slappe af og hygge med lidt slik og film i sengen (det var tiltrængt).

Torsdag havde jeg bestemt mig for at tage ind til Sydney og kigge på nogle museer.
Første stop var MCA: Museum of Contemporary Art som ligger på den anden side af Central Quay; overfor Opera Huset.
De havde nogle rigtig fede billeder af forskellige australske kunstnere, men det bedste var helt klart den udstilling de havde på 3. sal af den danske kunster: Olafur Eliasson.
Man måtte ikke tage billeder af noget som helst derinde, uheldigvis. Men de havde f.eks. et ti meter langt og nok 4 meter højt tæppe af arktisk mos hængende på en væg. Ægte mos, så det hang der og var igang med at tørre/forrådne eller hvad det er mos gør når man hænger det op på en væg :-). Et andet værk bestod af vand og et spotlys. Det var et fuldstændig mørkt rum ud over spot lyset. Lyset skinnede på vandet der faldt ned fra loftet i en dis, så det var en masse små dråber der faldt ned fra loftet. Det lyset så gjorde var at man kunne se en regnbue inde i "vandfaldet". Det er svært at forklare, men det var virklig smukt. Og det blev faktisk kaldt "Beauty" så det var meget passende :-)

Der var en del andre værker derinde, som var gode, men det kommer til at tage for lang tid til at beskrive dem alle :-).

Jeg kom ud af museet 4 timer efter jeg kom derind og tog så videre til Sydneys biblotek, hvor man igen ikke måtte tage billeder. Det var dog ikke det store problem, da bygningen ikke var så speciel som jeg havde forventet.

Så gik det videre til Sydneys Kunstgaleri. En meget imponerende bygning, med ikke lige så imponerende værker som MCA havde, men et besøg værd helt bestemt. Men igen: Ingen billeder. Efter en times tid eller to tog jeg videre til St. Marys Katedral hvor der igen var kameraforbud, men som igen var en meget smuk bygning.

Derefter var jeg næsten klar til at vende snuden mod en bus der ville tage mig hjem, men jeg ville lige kigge ind i en boghandler, som min rejseguide (i bogform) havde anbefalet. Derinde fik jeg så fat på tre nye bøger som i de næste uger skal gøre busturene mellem arbejde og hjem lidt mere spændende :-)
Men nu gik det hjemad, og på hjem turen kunne jeg mærke at det ikke var for tidligt (læs som: jeg faldt i søvn og mistede næsten mit stop hehe). Den stod på sandwich som aftens mad og så faldt jeg ellers i søvn på sofaen i vores fælles rum. En laaaaang dag gik til ende.

Og idag, har jeg ikke gjort noget spændende endnu udover at skrive om hvad der er sket de sidste par dage.
På imorgen vil jeg tage ind i byen igen og købe et par små ting til jer derhjemme :-)

Vejret er stadig smukt og jeg starter på sygehuset igen på mandag og det glæder jeg mig til :-)

Jeg håber i alle sammen har det godt

Torben

http://picasaweb.google.com/Torbenkock/1011Mar# De få billeder jeg tog den 11. Som sagt, så skal jeg lige uploade de andre billeder fra den 10. en anden dag.

Mardi Gras Weekend

Så fik jeg uploadet billederne fra mardi gras paraden fra weekenden.

Jeg tog derhen med Carl, engelsk nurse som vi bor i samme hus med og Louise, en af de danske studerende. De andre piger var taget til stranden tidlig om morgenen, mens vi andre sov længe.

Paradens deltagere er alle homoseksuelle/transgender og de kører alle mulige vogne op af gaden. Jeg ved ikke hvormange tilskuer der var, men der var ihvertfald så mange at gaderne i sydney var fuldstændig proppet efter paraden endte.

Men tag et kig på billederne :-)
http://picasaweb.google.com/Torbenkock/27Feb

Weekenden, med billeder!

Og hermed ligger nu den 3. weekend i Australien bag os.
Maria havde fødselsdag i lørdags og vi tog til stranden om formiddagen. Denne gang ikke Bondi Beach, men Coogee beach. Og jeg blev (næsten) ikke solskoldet!! Kun omme i knæhasserne, så det tæller slet ikke :-p

Bølgerne var sindsyge. Man kom 2-3 meter fra vandkanten og der var bølgerne allerede højere end mig og så stærke, at man blev kastet omkuld af dem. Jeg blev virklig overrasket og ka nu godt forstå, at folk drukner på strandene, fordi de undervurderer bølgerne og strømningen. Men det var ihvertfald rigtig hygge og vi fik os også lige en lille lur mens vi lå på stranden, vidunderligt.

Derefter tog vi hjem for at klæde om og gøre os klar til byen. Louise og mig tog afsted lidt tidligere, fordi vi manglede en lille gave til Maria, som jo var fødselsdagsbarn. Vi fandt en lille souvenir butik, hvor vi købte nogle shots-glas med australske billeder på og så smuttede vi ind til en bar hvor vi købte to flasker øl, som Maria godt ku lide. Vi mødtes sammen med maria og et par andre sygeplejestuderende fra vores kollegie, henne ved en kinesisk restaurant i Sydneys China Town. Stedet var meget autentisk; en masse kineser, en masse borde, en masse larm, en masse levende havdyr man kunne vælge imellem etc etc. Meget sjovt. Efter maden som bestod af en bred vifte af klassiske kinesiske retter (bl.a. peking and), tog vi videre i byen.
En del tid blev brugt på at finde vej ind til en bar, Maria meget gerne ville hen til. "Worldbar" hed den og der var en kæmpe kø foran da vi kom frem. Men med kvindelig charme fik Maria og en af de andre piger smuglet sig frem til køens front og vi kom ind efter få minutter.
Vi havde det sjovt, men jeg var ikke så glad for at skulle stå og vente i et kvarter på at få en drink, fordi der stod så mennesker i kø ved baren, men vi fik da en del indenbords før vi tog videre. Maria, Jaqu og Carl (britisk nurse som vi bor sammen med) tog videre til et andet sted i byen, mens de andre piger og mig tog hjem. Vi havde været oppe fra morgenstunden og var ved at være godt trætte.

MEN aftenen endte ikke her endnu. Kl. lidt i 6 blev hele huset vækket af brandalarmen! Shit, jeg blev forskrækket!
Alle beboerne flygtede ud, men det var en falsk alarm. Ingen brand eller lignende kunne findes og vi fik lov til at komme i seng igen, efter at vagten og brandvæsnet var forsvundet igen, men så fik man da prøvet det :-D.

Søndagen bestod så af så kedlige ting som vaske tøj og slappe af; men det var tiltrængt!

Og nu sidder jeg på McD efter en endt arbejdsdag (0730-1600) og skriver dette blogindlæg, mens jeg venter på at billederne bliver lagt op på webalbummet: klikmig!

...

Stadig ikke færdig... Nå jamen så kan i da også lige få at vide hvad jeg har lavet idag:
Jeg har nu fulgt den samme patient siden han blev indlagt. Han har fået en subdural hjerneblødning efter han fik et slag til hovede af en ukendt hvorefter han faldt bagover og slog baghovedet. Peter (ikke hans ægte navn) har døjet med for højt interkranielt tryk og har derfor fået lagt et kateter ind i en af ventriklerne i hans hjerne. Herfra kan der drænes væske eller blod, i Peters fald kun hans csf, fordi blødningen er stoppet. Han er bevidstløs siden han kom sidste mandag og er i respirator, da han ikke ånder regelmæssigt uden denne.
Men ihvertfald har jeg fulgt ham og er begyndt så småt at overtage de fleste praktiske sygeplejehandlinger, der er omkring ham og det kører rigtig godt. Det er en rigtig god følelse at have styr på hvad der skal gøres og især HVORFOR det skal gøres.
Billederne er lagt op! Så vil jeg ikke kede jer længere :-) Jeg skriver snart en lille praksisbeskrivelse om hvad min dag går med, så kan i også få et indblik i hvad der skal gøres på min afdeling.

Jeg har det super godt,
hilsen Torben

Photos from the weekend.

Var til koncert i lørdags sammen med Maria, Jaqu og en af Marias australske venner som havde fået billetter gratis gennem arbejde. Det var et tribute band til the Eagles (Hotel Kalifornia, du ved).

Har fået at vide at det der med at klikke på den regnbuefarvede firkant ikke virker. Klik på linket nedenunder så burde det virke. Skriv lige hvis ikke.

http://picasaweb.google.com/Torbenkock

Har haft en dejlig afslappende weekend og en rigtig go dag på afdelingen her idag (mandag).
Håber i ikke fryser alt for meget derhjemme :-)

Torben

Billeder og trachystomi og Thank God, it’s Friday

Igen en go dag på neuro intensiv. Fik lov til at pleje en patient sammen med en sygeplejerske, som skulle have en hjerne CT. Transport fra afdeling til radiology er en rimelig stor ting, når patienten er intuberet og på respirator. Så det tager evigheder at få alle ting, der skal med på turen, samlet. Men på denne måde er man forberedt skulle der ske noget på vejen frem og tilbage. Men vi kom uspektakulært frem og tilbage, det tog dog hele formiddagen, både at finde ting frem (bærbar monitor til blodtryk, puls etc., bærbar respirator, akut taske med medicin skulle patienten få hjertestop, reserve trachystomier, ballon til ventilation skulle respiratoren holde op med at virke), sætte dem på plads igen og så få alle ledninger som patienterne er tilsluttet til pillet fra hinanden igen. Så var der en lidt forsinket kaffepause hvorefter der blev lagt en trachystomi på en patient i afdelingen, så der skulle jeg selvfølgelig kigge med. Patienten var bevidstløs og havde en respiratorslange liggende gennem munden ned i halsen, men skulle nu få lagt en slange gennem halsen og ned i luftrøret. Så der blev stukket et ordentligt hul lidt ovenover punktet hvor kragebenene mødes på brystkassen. Samtidig havde en anden læge lagt et bronkoskop ned gennem munden, som sendte film til en skærm ved siden af sengen, så den første læge kunne se hvor han stak henne og om han var for langt igennem. Så vi fik lov til at se hvordan det hele blev stukket igennem huden og ned i luftrøret. Spændende, men rimelig simpel faktisk. Det hele var overstået på lidt mere end 20 minutter og så havde patienten en smart lille slange siddende under hagen.
Bagefter kom jeg tilbage til min første patient hvor jeg fik vist, hvordan de dokumenterer deres ”notes” altså hvordan det er gået dagen over og sammenfatninger af de observationer, der blev lavet.

Det er en meget spændende afdeling og sygeplejerskerne er kompetente til rigtig mange ting, men jeg har lidt på følelsen, at de har nemt ved at glemme mennesket bag alle de der ledninger, respiratorer og skærme, men det kan godt være, at jeg tager fejl. Vi får se hvordan det kommer til at gå, glæder mig til en weekend hvor jeg kan slappe af og sove længe.

Håber i har det godt :-)
P.S. Her er der lige nogle billeder fra en lille gåtur rundt omkring i Sydney fra i går (torsdag).
(tryk på den farvede firkant)

 
 
 
 

Fed dag i neuro

Har haft en mega fed dag på neuro ICU (intensive care unit) i onsdags.
Jeg mødte kl. 8 og troede jeg blot skulle fortsætte med det der hjernedøde introprogram som jeg skulle de sidste dage. Men jeg blev faktisk ”buddyed up” med en sygeplejerske og fik lov til at arbejde med en bevidstløs, respiratorpatient. Rob, sygeplejersken, gav mig lige en lille guide til deres respirator (det havde jeg godt nok hørt to gange før nu, men gentagelse fremmer jo også forståelse); hvordan de fungerer hvad man skal være obs på. Men jeg fik da endelig lov til at få noget i hænderne. Jeg undersøgte min patient og skrev ned hvordan hun scorede med GCS (Glasgow Coma Score), fik undersøgte pupilrefleks, blodsukker, tog en blodprøve (det blev en lidt blodig affære, men det var jo også første gang) og tog patienten kortvarig af respirator. Hun kunne nemlig godt selv trække vejret gennem hendes trachy, men hendes åndedræt er stadig for overfladiske til at hun må komme helt af med respiratoren, så vi prøver at afvende hende. Det gik der så en formiddag med.
Middagspause
Efter pausen underviste Elaine, som er Nurse Educator på vores afdeling, to andre nye sygeplejersker og mig, i hvordan man læser CT og MRI scanninger. Hun viste os en masse fine billeder fra forskellige patienter på afdelingen og forklarede hvordan de forskellige symptomer kunne forklares ud fra ct/mri scanningerne. Meget spændende og lærerigt.
Da klokken nærmede sig 15 blev der meldt en meget dårlig patient der skulle komme med helikopter, da hospitalet som patienten først kom til ikke havde det rette know-how til at behandle hende. Vi fik sendt en CT scanning, som jeg faktisk godt kunne se på hvad der var galt. Patienten havde nemlig en meget stor hjerneblødning, hendes ventrikler i hjernen var helt fyldt op med blod, så der var opstået et meget stort tryk inde i hjernen, som skulle aflastes snarest muligt.
Da patienten så kom, stod der to neurokirurger klar ved en seng til at bore et hul i patientens hoved (!!!), for at lægge et kateter ind i ventriklen og gennem dette lade blodet løbe ud af hjernen. Patienten var bevidstløs ved ankomst, blev med det samme lammet med medicin og så blev der ellers boret. De brugte sådan et håndbor, hvor man står og trykker bagfra med den ene hånd og drejer boret med den anden. Hulet havde ca. en diameter som min pegefinger til sidst og trykket var faktisk så stort inde i kraniet, at hjernen blev presset ud af hulet (ikke meget, men det kunne da ses, når man kiggede ned i hulet). Hjernenmassen er meget blød så lægerne kunne faktisk bare føre kateteret gennem hjernen ind i hulrummet i hjernens indre (det beskadiger hjernen let, men det er et bedre alternativ end slet ikke at gøre noget). Og så kom da også en del blod ud af slangen, men den skulle lige syes på plads under patientens hovedbund så den ikke bare lige kunne falde ud igen. Så blev der målt et ICP (Inter Cranial Pressure) på næsten 50, hvor det normalt er mellem 2 og 10, så den var rimelig gal og hun kom med det samme på OP, hvor hun skal have lukket det aneurisme (udposning på karvæg, som ikke er så stabil som resten af blodkaret), som var årsagen til blødningen. Klokken var nu næsten blevet 18 og jeg havde haft fri siden 15-16, men det var da det hele værd.
Glæder mig til at se hvordan det bliver de næste dage. Håber i har det godt alle sammen!

 

Billeder fra 4. til 5. Februar, klik på den lille, farvede firkant for neden.