Så nåede vi den allerførste weekend i Australien og den blev brugt flittigt.
Maria & mig tog, sammen med en af de engelske sygeplejersker som vi bor sammen med, Carl, til en Pub som han anbefalede os. Vi regnede dog ikke med at det ville øsregne så meget som det gjorde... Da vi kom til stedet som kun lå et par hundrede meter ned af gaden, var vi rimlig gennemblødte og glade for at komme indendørs.
Det var et meget højt sted og vi spiste kun lige vores mad og drak vores øl hvorefter vi tog videre til en anden bar som Carl viste os. Det var lidt mere hyggeligt og her kom de andre danske piger vi bor sammen med (Louise og Jaqu) og vores kinesiske sambo Karen for at få en øl/drink sammen med os.
Lidt senere blev stedet mere fyldt, der kom musik på og folk begyndte at røre på sig :-). Vi tog hjem ved en 11 tiden, nogle ville lige skifte tøj for at komme helt ud i byen og feste videre derude. Jeg forblev dog hjemme fordi jeg ikke gad ud i regnvejr, med i forvejen vådt tøj. Det holdt så heller ikke op at regne inden den næste morgen.
Søndag blev der slappet af, set film, gjort rent, vasket tøj. Meget hyggeligt på en måde, at man ikke hver dag skal ud og gå gennem sydneys gader hehe :-)
Idag har den igen stået på intro, hvordan senge sættes op i intensiv, hvad man skal være opmærksom på med maskinerne (monitor/ventilator osv), hvad sygeplejersken skal gøre af observationer hos patienten etc etc Min vejleder er der ikke her til formiddag så derfor er jeg hoppet på cardio sygeplejelæreren så nu ved jeg hvad de skal kigge efter og kan prøve at sammenligne det med hvad vi gør i neuro... Som om jeg kan huske halvdelen af det hehe.
Men jeg må løbe på min afdeling igen og se hvad der sker.
Ha det godt :-)
Montag, 8. Februar 2010
Donnerstag, 4. Februar 2010
Neurointensiv
Torsdag
Endlig! Første dag på neurointensiv. Jeg mødte kl. 9 og fik lov til at skifte til min dejlig hvide uniform, som slet ikke stod ud mellem alle andres mørke blå bukser og poloshirts :-). Sammen med et par nye sygeplejersker blev jeg vist rundt og fik vist hvor de forskellige ting var inde på afdelingen (det glemte jeg nok med det samme jeg hørte, fordi afdelingen er så sindssyg stor). Neuro intensiv har ”kun” 10 senge, men det er også rigeligt, når man ved hvor meget arbejde f.eks. en ventilator patient kan lave. Sammen med Elaine fik jeg så gennem gået deres IT system, som ligner meget det danske harmoni, men er meget unikt hernede. Alle andre afdelinger på Royal Prince Alfred hospital skriver manuel og på papir endnu. Så jeg er meget glad for at jeg ikke skal skrive med hånden, og det bliver mine kollegaer nok også når de ser mine kragetæer.
Elaine og alle de andre sygeplejersker er helt vild søde og glæder sig til at arbejde sammen med mig. I morgen kan jeg få lov at følge en sygeplejerske og evt. følge med i en forelæsning som de nye sygeplejersker skal deltage i. Derudover har Elaine lovet at få mig med ind til et par operationer ved neuropatienter, så jeg kan få set en rigtig hjerne, det ser jeg meget frem til.
I morgen skal jeg møde halv otte på afdelingen og får fri kl. 16, det bliver den første lange dag, men det bliver dejligt at få noget sygepleje i hænderne.
Glæder mig!
Endlig! Første dag på neurointensiv. Jeg mødte kl. 9 og fik lov til at skifte til min dejlig hvide uniform, som slet ikke stod ud mellem alle andres mørke blå bukser og poloshirts :-). Sammen med et par nye sygeplejersker blev jeg vist rundt og fik vist hvor de forskellige ting var inde på afdelingen (det glemte jeg nok med det samme jeg hørte, fordi afdelingen er så sindssyg stor). Neuro intensiv har ”kun” 10 senge, men det er også rigeligt, når man ved hvor meget arbejde f.eks. en ventilator patient kan lave. Sammen med Elaine fik jeg så gennem gået deres IT system, som ligner meget det danske harmoni, men er meget unikt hernede. Alle andre afdelinger på Royal Prince Alfred hospital skriver manuel og på papir endnu. Så jeg er meget glad for at jeg ikke skal skrive med hånden, og det bliver mine kollegaer nok også når de ser mine kragetæer.
Elaine og alle de andre sygeplejersker er helt vild søde og glæder sig til at arbejde sammen med mig. I morgen kan jeg få lov at følge en sygeplejerske og evt. følge med i en forelæsning som de nye sygeplejersker skal deltage i. Derudover har Elaine lovet at få mig med ind til et par operationer ved neuropatienter, så jeg kan få set en rigtig hjerne, det ser jeg meget frem til.
I morgen skal jeg møde halv otte på afdelingen og får fri kl. 16, det bliver den første lange dag, men det bliver dejligt at få noget sygepleje i hænderne.
Glæder mig!
Bday!
Onsdag
Fik et opkald fra den kære mor kl. 8.00 som jeg blev lidt forvirret over i første omgang, men så blev jeg klar over at jeg jo havde fødselsdag! Dejligt. Men i dag stod den på undervisning omkring det australske sundhedsvæsen og hvordan vores evaluering skulle foregå. Det skulle lige overstås og bagefter var der tid til at hygge lidt i vores fællesrum på callan house park.
Hen til aftenen tog vi ud til centrum for at gå ud at spise sammen med de andre danske studerende og for at fejre min fødselsdag. Vi tog ud til darling harbour, hvor vi spiste aftensmad og fik os en lille drink, mens vi nød den gode udsigt over havnen. Så gik det hjemad ved en 10-11 tiden så vi ikke kom for sent i seng; vi skulle jo ud til hospitalet den næste morgen, den første dag på afdelingen.
Fik et opkald fra den kære mor kl. 8.00 som jeg blev lidt forvirret over i første omgang, men så blev jeg klar over at jeg jo havde fødselsdag! Dejligt. Men i dag stod den på undervisning omkring det australske sundhedsvæsen og hvordan vores evaluering skulle foregå. Det skulle lige overstås og bagefter var der tid til at hygge lidt i vores fællesrum på callan house park.
Hen til aftenen tog vi ud til centrum for at gå ud at spise sammen med de andre danske studerende og for at fejre min fødselsdag. Vi tog ud til darling harbour, hvor vi spiste aftensmad og fik os en lille drink, mens vi nød den gode udsigt over havnen. Så gik det hjemad ved en 10-11 tiden så vi ikke kom for sent i seng; vi skulle jo ud til hospitalet den næste morgen, den første dag på afdelingen.
Sunburn = avavav
Tirsdag
Av av av. Blev mega solskoldet! Mine fødder er ildrøde og er hævet, fordi jeg glemte at putte solcreme på. Jeg følte mig som en gammel dame, fordi jeg skulle have føderne oppe så de ikke hævede så meget og hver gang jeg kom op at stå kunne jeg bare mærke hvordan det spændte helt vild nede i fødderne (avav, det gør dælme ondt at gå med sådan nogle fusser). Så blev det tid til at komme på hospitalet for første gang, vi fik en rundvisning på royal prince alfred hospital og fik lov til at møde vores afdelingssygeplejersker og vejledere på de forskellige steder. Jeg kom ind på intensivafdelingen og blev vist rundt i de tre forskellige underafdelinger af den 54 senge store intensiv afdeling. Jeg kommer på neuro intensiv og mødte min vejleder (nurse educator) Elaine, som jeg aftalte en mødetid med på torsdag. Igen igen ude i byen for at købe lidt mad ind og kigge efter mobiler og net. Jeg fik hverken købt det ene eller det andet, men jeg kunne da få lov til at købe til ind til første dag på hospitalet, så jeg kunne få en madpakke med.
Mandag!
Første dag i Sydney og så har man fri: dejligt. Louise, Jaqu og mig stod op kl. 9 og tog af sted til Bondi Beach. Det er stranden som er kulisse til det der australske realityshow som følger livreddere på Bondi Beach. Efter en lidt eventyrlig rejse hen til stranden (det tog lidt under en halv time at komme frem) kunne vi nyde den dejlige, bløde sand og vandet på 24 grader. Lidt senere kom så de andre danske piger, som bor på et andet kollegium fordi de skal i praktik på et andet hospital. De havde været på indkøb tidligere på dagen for at købe det mest basale ting som mad etc. Det tog Louise, Jaqu og mig så bagefter, henne ved 14-15-tiden. Vi nåede ind i byen og fik købt en del småting og jeg fik fat på en dims der gør at jeg kan få mine stik ind i de australske kontakter (så kunne mobilen også blive ladet op).
Bbye
1. Dag
Så fandt jeg noget internet jeg kunne bruge :-).
Internet er super dyrt her i kære AU, så jeg sidder på Mc Donalds som ligger ved siden af mit hospital og bruger deres net. Det er gratis herinde, nok fordi det er så dyrt at købe det privat og på den måde lokker de kunder til :-)
Nå, men jeg må nok lige starte ved begyndelsen.
Jeg tog af sted til Frankfurt fredag morgen, hvor jeg ankom uden stort besvær henne på eftermiddagen. Næsten morgen gik turen til lufthavnen hvor jeg meget uspektakulært fandt min checkin counter og så kom i flyet, der lettede kl. 11 med mig ombord.
Så ankom jeg 5 timer senere, til Abu Dhabi kl. 20.15 lokaltid. En meget fed lufthavn, med et kæmpestort kugleformet centrum, med små blå og hvide kakler lagt i mosaik fra gulv til loft. Men jeg havde ikke så meget tid, da mit næste fly tog af sted kl halv elleve. Dog fandt jeg noget internet da jeg stod og ventede så det var også hygge.
Men så skete der noget spændende!
Da jeg kom hen for at få min boarding pass (seddel med pladsnummer på), blev jeg opgraderet til business class uden åbenlys grund. Manden kiggede bare på mit ticket, skrev noget i sin computer og så var det ”my lucky day” som han formulerede det. Jeg var mega glad og fik så også lov til at komme ombord på flyet som en af de første, så jeg kunne sætte mig ordentlig tilrette før vi lettede. Business class er rigtig dejligt, man kan lægge sædet næsten helt vandret, kan spise hvornår man vil og har en dejlig ro omkring sig (+personlig betjening af stewardesserne hehe).
Så stod den ellers bare på film, musik, mad og afslapning, mens jeg ventede på at komme til Sydney. Det skete så også efter 13 timers flyvetur. Der var ikke særlig mange turbulenser, men jeg kunne da se et vaskeægte tordenvejr gennem vinduet, med en 10-20 lyn per minut, meget sejt (vi var langt nok væk så der var ikke noget at mærke).
Så kom man endelig til Sydney kl. 19:30 om søndagen. Først skulle jeg jo af flyet igen, det gik ekstra hurtigt, fordi jeg jo var i business class og måtte forlade flyet efter 1st class. Min kuffert var nemt at finde fordi den var gul hehe og så stod jeg i kø for at komme gennem karatænen, som kigger om man har mad eller lignende med, som kunne ødelægge den australske flora eller fauna. Det havde jeg heldigvis ikke.
Jeg havde sendt min ankomst tid til vores australske koordinator Christine, men tilsyneladende havde jeg skrevet den forkerte tid, fordi jeg først blev hentet en time senere, så jeg havde go tid til at klæde om på toilettet og lige at kigge hvad Sydneys lufthavn havde at byde på hehe.
Chris kom så ved en halv ni tid og sammen med en af de andre studerende som også var kommet til Sydney lidt efter mig. Sammen blev vi kørt ud til Callan Park House, hvor jeg skal bo for resten af opholdet. Jeg havde faktisk glemt, at man i Australien kører i den forkerte side af gaden, så jeg blev lige lidt chokeret da Chris kørte den, for mig, forkerte vej ind i diverse kryds .
Men jeg kom frem til Callan Park, som er en Park lidt udenfor Sydney centrum i en forstad der hedder rozelle (Skriv ”-33.865875,151.165603” i googlemaps, så kan i se hvor jeg bor henne). Inde i parken er der en del bygninger som tidligere været en del af et psykiatrisk hospital, men det har i nogle år nu fungeret som bosted til udefra kommende studerende og sygeplejersker.
Jeg mødte lige en af vores security guards som lige briefede mig omkring et par småting og gav mig min nøgle. Så fik jeg endelig lov til at kigge på mit værelse. Ikke noget specielt, en seng, en kommode, et køleskab, et skab. Jeg er på 1. Sal og gennem et stort gulv til loft vindue kan jeg kigge ud på en balkon, hvor man kan side og hygge (der er tag over den så man bliver ikke skoldet af at sidde der.)
Kort efter jeg var ankommet, mødte jeg de 3 danske piger der også bor på Callan Park House. Louise, Maria og Jaqueline. Sammen med Louise og Jaqu smuttede jeg ud og hentede en kebab som blev min aftensmad. Det var en ordentlig gåtur på en 2-3 kilometer, fordi det var så sent at alt var begyndt at lukke. Men det var dejligt at komme ud og høre alle de mærklige lyde som dyrene siger her i landet hehe. Lille sjov detalje: Der er en masse flagermus i parken ved vores hus. Så der er masser af ”skrig” om aftenen.
Nåja, vejret: Det var åndsvag varmt (30°) og fugtigt hernede. Mere senere.
Men det var så den allerførste dag. Jeg fortsætter med resten af tiden op til nu i det næste indlæg. Puha, det er nogle laaaange indlæg.
Snakkes!
Internet er super dyrt her i kære AU, så jeg sidder på Mc Donalds som ligger ved siden af mit hospital og bruger deres net. Det er gratis herinde, nok fordi det er så dyrt at købe det privat og på den måde lokker de kunder til :-)
Nå, men jeg må nok lige starte ved begyndelsen.
Jeg tog af sted til Frankfurt fredag morgen, hvor jeg ankom uden stort besvær henne på eftermiddagen. Næsten morgen gik turen til lufthavnen hvor jeg meget uspektakulært fandt min checkin counter og så kom i flyet, der lettede kl. 11 med mig ombord.
Så ankom jeg 5 timer senere, til Abu Dhabi kl. 20.15 lokaltid. En meget fed lufthavn, med et kæmpestort kugleformet centrum, med små blå og hvide kakler lagt i mosaik fra gulv til loft. Men jeg havde ikke så meget tid, da mit næste fly tog af sted kl halv elleve. Dog fandt jeg noget internet da jeg stod og ventede så det var også hygge.
Men så skete der noget spændende!
Da jeg kom hen for at få min boarding pass (seddel med pladsnummer på), blev jeg opgraderet til business class uden åbenlys grund. Manden kiggede bare på mit ticket, skrev noget i sin computer og så var det ”my lucky day” som han formulerede det. Jeg var mega glad og fik så også lov til at komme ombord på flyet som en af de første, så jeg kunne sætte mig ordentlig tilrette før vi lettede. Business class er rigtig dejligt, man kan lægge sædet næsten helt vandret, kan spise hvornår man vil og har en dejlig ro omkring sig (+personlig betjening af stewardesserne hehe).
Så stod den ellers bare på film, musik, mad og afslapning, mens jeg ventede på at komme til Sydney. Det skete så også efter 13 timers flyvetur. Der var ikke særlig mange turbulenser, men jeg kunne da se et vaskeægte tordenvejr gennem vinduet, med en 10-20 lyn per minut, meget sejt (vi var langt nok væk så der var ikke noget at mærke).
Så kom man endelig til Sydney kl. 19:30 om søndagen. Først skulle jeg jo af flyet igen, det gik ekstra hurtigt, fordi jeg jo var i business class og måtte forlade flyet efter 1st class. Min kuffert var nemt at finde fordi den var gul hehe og så stod jeg i kø for at komme gennem karatænen, som kigger om man har mad eller lignende med, som kunne ødelægge den australske flora eller fauna. Det havde jeg heldigvis ikke.
Jeg havde sendt min ankomst tid til vores australske koordinator Christine, men tilsyneladende havde jeg skrevet den forkerte tid, fordi jeg først blev hentet en time senere, så jeg havde go tid til at klæde om på toilettet og lige at kigge hvad Sydneys lufthavn havde at byde på hehe.
Chris kom så ved en halv ni tid og sammen med en af de andre studerende som også var kommet til Sydney lidt efter mig. Sammen blev vi kørt ud til Callan Park House, hvor jeg skal bo for resten af opholdet. Jeg havde faktisk glemt, at man i Australien kører i den forkerte side af gaden, så jeg blev lige lidt chokeret da Chris kørte den, for mig, forkerte vej ind i diverse kryds .
Men jeg kom frem til Callan Park, som er en Park lidt udenfor Sydney centrum i en forstad der hedder rozelle (Skriv ”-33.865875,151.165603” i googlemaps, så kan i se hvor jeg bor henne). Inde i parken er der en del bygninger som tidligere været en del af et psykiatrisk hospital, men det har i nogle år nu fungeret som bosted til udefra kommende studerende og sygeplejersker.
Jeg mødte lige en af vores security guards som lige briefede mig omkring et par småting og gav mig min nøgle. Så fik jeg endelig lov til at kigge på mit værelse. Ikke noget specielt, en seng, en kommode, et køleskab, et skab. Jeg er på 1. Sal og gennem et stort gulv til loft vindue kan jeg kigge ud på en balkon, hvor man kan side og hygge (der er tag over den så man bliver ikke skoldet af at sidde der.)
Kort efter jeg var ankommet, mødte jeg de 3 danske piger der også bor på Callan Park House. Louise, Maria og Jaqueline. Sammen med Louise og Jaqu smuttede jeg ud og hentede en kebab som blev min aftensmad. Det var en ordentlig gåtur på en 2-3 kilometer, fordi det var så sent at alt var begyndt at lukke. Men det var dejligt at komme ud og høre alle de mærklige lyde som dyrene siger her i landet hehe. Lille sjov detalje: Der er en masse flagermus i parken ved vores hus. Så der er masser af ”skrig” om aftenen.
Nåja, vejret: Det var åndsvag varmt (30°) og fugtigt hernede. Mere senere.
Men det var så den allerførste dag. Jeg fortsætter med resten af tiden op til nu i det næste indlæg. Puha, det er nogle laaaange indlæg.
Snakkes!
Abonnieren
Posts (Atom)
