Dejlig dag...

Hej alle jer derude, fjern og naer.
Idag har jeg haft en dejlig dag paa neurokirugiske intensiv afdeling.

Langsomt, men sikkert, falder alle de "maerklige" lyde, maskiner og maader at goere ting paa paa plads. Jeg kan finde ud af hvordan respiratoren virker, begynder at forstaa hvordan bedoevelse og smertestillende haenger sammen, hvordan man in- og ekstuberer mennesker og hvordan man skal pleje dem foer og efter, hvad der sker med hjernen, ved de forskellige sygdomme og hvordan det kommer til udtryk hos mennesket. Og endelig kan jeg laegge lidt mere maerke til de smaa finheder i plejen; hvordan personalet interagerer med hinanden, hvordan patienterne har det naar man goer noget ved dem, naar de er intuberet og alle mulige andre ting. Det er simpelthen oploeftende at foele, at man udvikler sig mere og mere.

Idag var saadan en dag, hvor jeg foelte hvorfor jeg gerne vil vaere sygeplejerske.
Jeg arbejdede sammen med en sygeplejerske fra Schweiz, Alexandra. Vi klikker rigtig godt sammen og jeg kan snakke tysk med hende, hvilket altid er en kilde til underholdning blandt de andre sygeplejersker paa afdelingen.
Vi havde en patient, som loerdag aften havde vaeret saa uheldig at falde ned fra et stativ, da han, beruset, ville klatre op af et hus. Han faldt 4 meter dybt og braekkede sit venstre haandled og dele af sit kranie. Han fik selvfølgelig en hjernebloedning efter faldet og blev opereret med det samme han kom ind paa hospitalet. Bloedningen blev fjernet sammen med en del af kraniet. Saa nu har han ikke nogen knogle bagved huden paa hoejre side af hans hovede. Efter operationen kom han til os paa intensiv afdelingen hvor han blev holdt bedoevet i den tid hans hjerne haevede efter faldet, hvilket er helt naturligt.
Lidt efter lidt faldt alle hans vaerdier paa plads igen, han kunne vaekkes fra bedeovelsen og vi kunne saenke hans respirator indstillinger indtil han faktisk selv trak vejret, men stadig gennem slangen han havde i munden/luftroeret.

I dag ved 12 tiden kunne vi saa endelig faa lov til at ekstubere (hive slangen ud). Og da patienten bagefter ”kun” sad med en almindelig ilt maske, fik jeg den der dejlige foelelse af bl.a. stolthed over det man selv har gjort og laert og glaede paa hans og hans paaroerendes vegne over, at han, saa hurtigt, havde faaet det saa meget bedre. Det varmede rigtig meget indeni, og det var som om man lige pludselig foelte sig lidt mere hjemme paa afdelingen end foer.

Derudover var der kage fordi nogle af de nye sygeplejersker havde afsluttet deres introperiode.
God dag!

Tre dage weekend forude. Jeg maa lige se hvad jeg har lyst til at fortage mig. ”Strand” staar ret langt oppe paa listen :-).

Jeg savner alle jer derhjemme og min egen computer/seng/bruser/koekken, men praktikken og alle ting forbundet med den vejer en stor del af det op :-)

Vi ses!