Og venter på at flyve til Frankfurt hvor man skal vente på at komme afsted med et tog og så, 6 timer senere, er man kommet hjem...
Så der er lidt tid endnu... Men flyene flyver og togene kører så det gælder bare om at være tålmodig og holde sig underholdt mens man venter hehe.
Flyvning bliver dog aldrig en af mine store passioner tror jeg :-) Fuck, hvor jeg keder mig!
Glæder mig til at komme hjem.
Sonntag, 25. April 2010
Freitag, 16. April 2010
8
dage tilbage...
I gaar var den kedligste dag i hele forloebet... Og idag, doede min patient.
Da jeg gik fra arbejde igaar var min patient (83aarig mand med lunge emfysem) lige blevet extuberet og sad oppe i en laenestol. Han var fuld orienteret og vi var i fuld gang med at faa ham til at hoste og mobilisere ham lidt.
Da jeg kommer paa arbejde her til morgen er han igen intuberet og aabner kun oejnene til smertestimulering.
Da han kommer lidt til sig selv bliver der, sammen med familien, besluttet at al behandling indstilles + at han skal extuberes. Og lige foer jeg tager hjem slukker vi ogsaa al ilten som han faar over masken; langsomt holder han op med at hive efter vejret.
Han havde sin bror, kone + lidt svigerfamilie ved sin seng, der holdt hans haand og fik, roligt, lov til at aande ud.
Det var en dejlig dag...
Haaber i har det godt alle sammen :-)
I gaar var den kedligste dag i hele forloebet... Og idag, doede min patient.
Da jeg gik fra arbejde igaar var min patient (83aarig mand med lunge emfysem) lige blevet extuberet og sad oppe i en laenestol. Han var fuld orienteret og vi var i fuld gang med at faa ham til at hoste og mobilisere ham lidt.
Da jeg kommer paa arbejde her til morgen er han igen intuberet og aabner kun oejnene til smertestimulering.
Da han kommer lidt til sig selv bliver der, sammen med familien, besluttet at al behandling indstilles + at han skal extuberes. Og lige foer jeg tager hjem slukker vi ogsaa al ilten som han faar over masken; langsomt holder han op med at hive efter vejret.
Han havde sin bror, kone + lidt svigerfamilie ved sin seng, der holdt hans haand og fik, roligt, lov til at aande ud.
Det var en dejlig dag...
Haaber i har det godt alle sammen :-)
Donnerstag, 15. April 2010
Puhhaaa
Kan godt mærke at en hvis melankoli melder sig omkring alt det her med at tage hjem; slut med praktikken og hjem til evt. tre ugers tvangspause.
MEN jeg har gjort det eneste rigtige.
Jeg har købt en ipod touch for at opmuntre mig!
Og det virker hehe. En meget smart lille tingest må jeg sige, selvom jeg ikke er den store tilhænger af alt der kommer fra æble firmaet. Men det er en ganske fin sag, som man kan sidde og lege med mens man flyver hjem tror jeg :-).
Jeg håber vi ses derhjemme :-)
MEN jeg har gjort det eneste rigtige.
Jeg har købt en ipod touch for at opmuntre mig!
Og det virker hehe. En meget smart lille tingest må jeg sige, selvom jeg ikke er den store tilhænger af alt der kommer fra æble firmaet. Men det er en ganske fin sag, som man kan sidde og lege med mens man flyver hjem tror jeg :-).
Jeg håber vi ses derhjemme :-)
Montag, 12. April 2010
Næst sidste uge...
er begyndt!!
Så er det ved at være slut med alt det her intensive care praktik. Men ikke helt endnu!! Er igang med at blive færdig med min portfolio som virker som en form for checkliste for de ting jeg har gået/går og laver i praktikken. Og som altid er det først i de sidste to-tre uger at man fatter hvad man går og laver og at man kan tage sig af en respirator patient uden konstant at få stress hehe.
Jeg tog lidt billeder fra zoologisk have og fra picnic med mine kollegaer (det blev ikke til så mange :-s), men jeg kan nu sige at jeg har spillet cricket og at jeg faktisk også har ramt bolden et par gange!
BILLEDER
Vejret er stadig fantastisk :-p
Torben
Så er det ved at være slut med alt det her intensive care praktik. Men ikke helt endnu!! Er igang med at blive færdig med min portfolio som virker som en form for checkliste for de ting jeg har gået/går og laver i praktikken. Og som altid er det først i de sidste to-tre uger at man fatter hvad man går og laver og at man kan tage sig af en respirator patient uden konstant at få stress hehe.
Jeg tog lidt billeder fra zoologisk have og fra picnic med mine kollegaer (det blev ikke til så mange :-s), men jeg kan nu sige at jeg har spillet cricket og at jeg faktisk også har ramt bolden et par gange!
BILLEDER
Vejret er stadig fantastisk :-p
Torben
Woops
Glemte da helt at skrive på bloggen :-) Men i ved jo: No news are good news.
Det går stadig godt på afdelingen og jeg er så småt begyndt at blive lidt nervøs over, at jeg skal tage hjem. Jeg må ikke kigge alt for nøje på kalenderen ellers kan jeg mærke, at tiden her er gået ret hurtigt og at jeg har mødt en masse dejlige mennesker jeg kommer til at savne.
I denne weekend skal jeg mødes med en masse mennesker fra mit arbejde. De har nemlig arrangeret en lille "neuro ICU" sports/grilldag. Så skal jeg til at spille cricket for første gang :-) Det bliver sjovt! Og der skal nok komme et par billeder fra dagen og de mennesker jeg er omkring på arbejde.
På søndag har jeg aftalt med Mia (en af de andre danske studerende, der har taget hendes kæreste, Cali og sin 3årige datter, Kira med til Australien) at tage til Toronga zoo, der er lige blevet født en lille elefant derinde, så den skal vi lige ind og kigge på :-)
Til noget lidt mere kedligt: Når jeg kommer hjem skal jeg podes for MRSA bakterier (bakterier der kan leve i ens næse uden at gøre noget, men man kan sprede dem til f.eks. sår og de er immun overfor antibiotika). Og jeg har snakket med en sygeplejerske heroppe som har fortalt mig, at jeg skal regne med at jeg har dem, fordi de går udfra at alle inde på arbejdet har dem. De poder ikke deres medarbejder fordi så ville der nok ikke være nogen til at tage på arbejde; man skal nemlig blive væk fra arbejde i to uger når man har dem og tage noget specielt antibiotika for at slå dem ihjel.
Det betyder, at jeg måske ikke kan starte min praktik i hjemmeplejen når jeg kommer hjem, men skal vente indtil jeg har kan blive clearet af min læge... Det bliver spændende at se, hvad der sker.
Men jeg kommer ihvertfald ikke at fortryde at være taget herned! Det er det fedeste praktiksted jeg har været på og byen er ihvertfald også et meget speciel sted at være.
Det bliver dejligt at komme hjem og fortælle jer om tingene hernede :-).
Vi ses, mine kære venner!
Billeder fra fiskemarkedet + den botaniske have:
CLICK ME!
Det går stadig godt på afdelingen og jeg er så småt begyndt at blive lidt nervøs over, at jeg skal tage hjem. Jeg må ikke kigge alt for nøje på kalenderen ellers kan jeg mærke, at tiden her er gået ret hurtigt og at jeg har mødt en masse dejlige mennesker jeg kommer til at savne.
I denne weekend skal jeg mødes med en masse mennesker fra mit arbejde. De har nemlig arrangeret en lille "neuro ICU" sports/grilldag. Så skal jeg til at spille cricket for første gang :-) Det bliver sjovt! Og der skal nok komme et par billeder fra dagen og de mennesker jeg er omkring på arbejde.
På søndag har jeg aftalt med Mia (en af de andre danske studerende, der har taget hendes kæreste, Cali og sin 3årige datter, Kira med til Australien) at tage til Toronga zoo, der er lige blevet født en lille elefant derinde, så den skal vi lige ind og kigge på :-)
Til noget lidt mere kedligt: Når jeg kommer hjem skal jeg podes for MRSA bakterier (bakterier der kan leve i ens næse uden at gøre noget, men man kan sprede dem til f.eks. sår og de er immun overfor antibiotika). Og jeg har snakket med en sygeplejerske heroppe som har fortalt mig, at jeg skal regne med at jeg har dem, fordi de går udfra at alle inde på arbejdet har dem. De poder ikke deres medarbejder fordi så ville der nok ikke være nogen til at tage på arbejde; man skal nemlig blive væk fra arbejde i to uger når man har dem og tage noget specielt antibiotika for at slå dem ihjel.
Det betyder, at jeg måske ikke kan starte min praktik i hjemmeplejen når jeg kommer hjem, men skal vente indtil jeg har kan blive clearet af min læge... Det bliver spændende at se, hvad der sker.
Men jeg kommer ihvertfald ikke at fortryde at være taget herned! Det er det fedeste praktiksted jeg har været på og byen er ihvertfald også et meget speciel sted at være.
Det bliver dejligt at komme hjem og fortælle jer om tingene hernede :-).
Vi ses, mine kære venner!
Billeder fra fiskemarkedet + den botaniske have:
CLICK ME!
Donnerstag, 18. März 2010
Dejlig dag...
Hej alle jer derude, fjern og naer.
Idag har jeg haft en dejlig dag paa neurokirugiske intensiv afdeling.
Langsomt, men sikkert, falder alle de "maerklige" lyde, maskiner og maader at goere ting paa paa plads. Jeg kan finde ud af hvordan respiratoren virker, begynder at forstaa hvordan bedoevelse og smertestillende haenger sammen, hvordan man in- og ekstuberer mennesker og hvordan man skal pleje dem foer og efter, hvad der sker med hjernen, ved de forskellige sygdomme og hvordan det kommer til udtryk hos mennesket. Og endelig kan jeg laegge lidt mere maerke til de smaa finheder i plejen; hvordan personalet interagerer med hinanden, hvordan patienterne har det naar man goer noget ved dem, naar de er intuberet og alle mulige andre ting. Det er simpelthen oploeftende at foele, at man udvikler sig mere og mere.
Idag var saadan en dag, hvor jeg foelte hvorfor jeg gerne vil vaere sygeplejerske.
Jeg arbejdede sammen med en sygeplejerske fra Schweiz, Alexandra. Vi klikker rigtig godt sammen og jeg kan snakke tysk med hende, hvilket altid er en kilde til underholdning blandt de andre sygeplejersker paa afdelingen.
Vi havde en patient, som loerdag aften havde vaeret saa uheldig at falde ned fra et stativ, da han, beruset, ville klatre op af et hus. Han faldt 4 meter dybt og braekkede sit venstre haandled og dele af sit kranie. Han fik selvfølgelig en hjernebloedning efter faldet og blev opereret med det samme han kom ind paa hospitalet. Bloedningen blev fjernet sammen med en del af kraniet. Saa nu har han ikke nogen knogle bagved huden paa hoejre side af hans hovede. Efter operationen kom han til os paa intensiv afdelingen hvor han blev holdt bedoevet i den tid hans hjerne haevede efter faldet, hvilket er helt naturligt.
Lidt efter lidt faldt alle hans vaerdier paa plads igen, han kunne vaekkes fra bedeovelsen og vi kunne saenke hans respirator indstillinger indtil han faktisk selv trak vejret, men stadig gennem slangen han havde i munden/luftroeret.
I dag ved 12 tiden kunne vi saa endelig faa lov til at ekstubere (hive slangen ud). Og da patienten bagefter ”kun” sad med en almindelig ilt maske, fik jeg den der dejlige foelelse af bl.a. stolthed over det man selv har gjort og laert og glaede paa hans og hans paaroerendes vegne over, at han, saa hurtigt, havde faaet det saa meget bedre. Det varmede rigtig meget indeni, og det var som om man lige pludselig foelte sig lidt mere hjemme paa afdelingen end foer.
Derudover var der kage fordi nogle af de nye sygeplejersker havde afsluttet deres introperiode.
God dag!
Tre dage weekend forude. Jeg maa lige se hvad jeg har lyst til at fortage mig. ”Strand” staar ret langt oppe paa listen :-).
Jeg savner alle jer derhjemme og min egen computer/seng/bruser/koekken, men praktikken og alle ting forbundet med den vejer en stor del af det op :-)
Vi ses!
Idag har jeg haft en dejlig dag paa neurokirugiske intensiv afdeling.
Langsomt, men sikkert, falder alle de "maerklige" lyde, maskiner og maader at goere ting paa paa plads. Jeg kan finde ud af hvordan respiratoren virker, begynder at forstaa hvordan bedoevelse og smertestillende haenger sammen, hvordan man in- og ekstuberer mennesker og hvordan man skal pleje dem foer og efter, hvad der sker med hjernen, ved de forskellige sygdomme og hvordan det kommer til udtryk hos mennesket. Og endelig kan jeg laegge lidt mere maerke til de smaa finheder i plejen; hvordan personalet interagerer med hinanden, hvordan patienterne har det naar man goer noget ved dem, naar de er intuberet og alle mulige andre ting. Det er simpelthen oploeftende at foele, at man udvikler sig mere og mere.
Idag var saadan en dag, hvor jeg foelte hvorfor jeg gerne vil vaere sygeplejerske.
Jeg arbejdede sammen med en sygeplejerske fra Schweiz, Alexandra. Vi klikker rigtig godt sammen og jeg kan snakke tysk med hende, hvilket altid er en kilde til underholdning blandt de andre sygeplejersker paa afdelingen.
Vi havde en patient, som loerdag aften havde vaeret saa uheldig at falde ned fra et stativ, da han, beruset, ville klatre op af et hus. Han faldt 4 meter dybt og braekkede sit venstre haandled og dele af sit kranie. Han fik selvfølgelig en hjernebloedning efter faldet og blev opereret med det samme han kom ind paa hospitalet. Bloedningen blev fjernet sammen med en del af kraniet. Saa nu har han ikke nogen knogle bagved huden paa hoejre side af hans hovede. Efter operationen kom han til os paa intensiv afdelingen hvor han blev holdt bedoevet i den tid hans hjerne haevede efter faldet, hvilket er helt naturligt.
Lidt efter lidt faldt alle hans vaerdier paa plads igen, han kunne vaekkes fra bedeovelsen og vi kunne saenke hans respirator indstillinger indtil han faktisk selv trak vejret, men stadig gennem slangen han havde i munden/luftroeret.
I dag ved 12 tiden kunne vi saa endelig faa lov til at ekstubere (hive slangen ud). Og da patienten bagefter ”kun” sad med en almindelig ilt maske, fik jeg den der dejlige foelelse af bl.a. stolthed over det man selv har gjort og laert og glaede paa hans og hans paaroerendes vegne over, at han, saa hurtigt, havde faaet det saa meget bedre. Det varmede rigtig meget indeni, og det var som om man lige pludselig foelte sig lidt mere hjemme paa afdelingen end foer.
Derudover var der kage fordi nogle af de nye sygeplejersker havde afsluttet deres introperiode.
God dag!
Tre dage weekend forude. Jeg maa lige se hvad jeg har lyst til at fortage mig. ”Strand” staar ret langt oppe paa listen :-).
Jeg savner alle jer derhjemme og min egen computer/seng/bruser/koekken, men praktikken og alle ting forbundet med den vejer en stor del af det op :-)
Vi ses!
Samstag, 13. März 2010
Abonnieren
Posts (Atom)
